Vi spurgte lederen på af “ultralydsscanning- og graviditetsambulatoriet” inde på Aalborg syghus, om en række spørgsmål inden for fosterdiagnostik.

- Hvorfor tror du, at foster diagnostik er blevet så populært nu til dags?
“Jeg tror at forældrene har fået mere brug for at vide hvordan deres barn har det. De nysgerrige efter at vide, hvad der ligger inde i maven på en selv.”

- Hvilken af de undersøgelser der er inde for fosterdiagnostik, vil du anbefale?
“Ja, det kommer jo an på, hvad den gravide har brug for, og hvor langt den gravide er i sin graviditets periode. Hvis hun er i 12-13. uge, ville jeg foreså at hun fik en moderkagesbiopsi. Hvis hun er efter 16. uge, ville det være en god ide at få en fostervandsprøve.”

- Er det relevant at blive fosterdiagnosticeret?
“Ja, det synes jeg klart er relevant at bruge. Det er en god ting, fordi man kan se sygdomme og nogen af de ting som skader barnet.”  
 

Vi snakkede også med en person, som evt. kunne være frasorteret, hvis nutidens mulighed for fosterdiagnostik havde været til stede da han blev født.

- Hvad er din mening om fosterdiagnostik?
“Min mening er at det er en god ide, fordi det kan forhindre alvorlige genetiske sygdomme, og andre tilstande som kan påfører barnet lidelser eller død. Det kan også påfører forældrene store lidelser, og et meget vanskeligt liv.”

- Hvor relevant er det?
“Det er meget relevant, fordi der findes rigtig mange af disse sygdomme, og det er alvorlige sygdomme vi taler om. Er der først noget genetisk galt, er det tit alvorlige og livtruende tilfælde vi taler om. Det er meget relevant, fx. med Downs syndrom som vi kan forhindre ved at lave fosterdiagnostik. Så der fødes næsten ikke de børn mere, som vi tidligere kaldte for mongolbørn. Så jeg synes at det er meget relevant, navnligt hvis der er en eller anden risiko familiemæssigt, eller man er meget gammel som forældre.”

- Synes du at der er i orden at bruge det, når der er risiko for abort?
“Ja, det synes jeg. Selvfølgelig skal man overveje den risiko der er, og så skal man spørge sig selv, om man kan klare at det kan ende i abort. Jeg synes som udgangspunkt at det ligger sådan, at risikoen ikke er størrer end den er, så er der absolut bedre at tage den risiko. De fleste mennesker, har den mulighed, at hvis de skulle få en abort, kan de få et nyt barn.”

- Hvis et barn fx. har Downs syndrom eller er handicappet, men kommer til klare sig fint i samfundet, socialt, fagligt, og har et godt liv. Er det så i orden at fjerne barnet, hvis man ikke havde tænkt sådan på det?
Det er et vanskeligt spørgsmål som lidt er relevant, også for mig, fordi der jeg blev født var der ikke de muligheder for fosterdiagnostik. Og nu er jeg født med misdannede ben og i nogen grad misdannet kranium, så jeg ved ikke, hvad min forældre ville have sagt dengang hvis de havde vidst det - de fandt først ud af det da jeg blev født. De blev selvfølgelig nok chokerede på det tidspunkt, men der er man jo født, og man kan jo ikke abortere folk efter man bliver født, så hedder det drab istedet for. Det tror jeg heller ikke de havde noget som helst ønske om at få mig fjernet.”

- Du klarer dig jo fint - tænker forældre overhovedet over det?
“Det tror jeg der er mange der ikke gør. Jeg ved fx. nu som jeg er født, ikke fordi mit det er ikke arveligt, men da min bror og hans kone skulle have sit første barn, der overvejede de om det kunne have nogen forbindelse til sådan jeg er født - nu er vi jo brødre. Deres instilling var, at hvis deres barn havde et lignende handicap, skulle det fødes. De kunne se at man sagtens kunne have et ordentligt liv med et handicap. Jeg tror det kommer meget an på hvad baggrund man har. Hvis nu man var vokset op med forældre, der går vildt meget op i sport eller et eller andet, og man slet ikke kan håndtere den tanke, om at man slet ikke kan have det med sit barn. Det er egoistisk - men det tror jeg at mange mennesker er egoistiske i en eller anden grad. Jeg har det også sådan at jeg kan sagtens håndtere et fysisk handicap, men hvis der var noget galt med  det mentale, altså noget galt med hovedet - det ville jeg have svært ved at håndtere. Jeg ville føle at jeg ikke på samme måde kunne kommunikere med barnet. Hvis det var mig der skulle have et barn, så tror ikke jeg vil tøve med at få et fysisk handicappet barn, men jeg vil have det mentalt sværere med et mentalt handicappet barn. Jeg tror også at mentalt handicappede, har det meget sværere i samfundet end fysisk handicappet har - der er jo kommet så mange hjælpe midler. Jeg lever jo et fuldstændig normalt liv idag.” tilføjer han tildsidst med et smil.

 

Vi snakkede med en person som fik muligheden for at vælge sit barn fra, men sagde nej tak:

Hvad er din mening om fosterdiagnostik?
Min mening er at det kan være temmelig relevant for børn som har risiko for at blive født med alvorlige mentale sygdomme – fysisk handicap synes jeg ikke skal være nogen hindring, under de vilkår som samfundet har, så synes jeg det er muligt at have et godt liv, på trods af et fysisk handicap.
 

- Hvorfor valgte du ikke at blive fosterdiagnosticeret?
Det var dels, fordi jeg virkelig ønskede mig det her barn – det var mit ønskebarn, og jeg tror uanset hvad der ville ske ville have det her barn, men jeg havde den her sygdom som hedder Toxoplasmose, og fik at vide, at de kunne bl.a. se på scanningen at der var meget vand i hjernen, så han ville enten være blind, dø, være hjerneskadet eller alle 3 ting. Derfor var det en stor beslutning at tage at beholde det her barn. Jeg var allerede 4 måneder henne og de tilbød mig faktisk en abort på det tidspunkt, men jeg tog kun scanningen, for de kunne jo tage fejl. Og uanset hvad de sagde, ville jeg ikke sige nej til at få det her barn, for det var et ønskebarn.

- Var der noget ”galt” med barnet?
Han blev født med hareskår (ganespalte) og det var så det eneste de ikke havde set og sjovt nok sad mig og min mand og kiggede på billederne efter fra scanneren, hvor man kunne se han havde ganespalten, men det var det eneste som lægerne ikke havde set. De sagde han havde vand i hjernen og det havde han så ikke – så det var lidt pudsigt.

- Følte du dig presset, da du fik tilbudet?
Ja, meget, faktisk, fordi jeg var så ung som jeg var. Jeg blev meget mødt af den her autoritet af læger, der havde arbejdet der i mange år og vidste så meget bedre end mig, at jeg burde tænke mig bedre om. Jeg burde forstå alvoren i den her sag, at få et barn med hjerneskade, blind og døv og alt muligt. Dengang han så blev født, så var det ligesom om at de ikke ville indrømme at de havde taget fejl, han blev simpelthen undersøgt – jeg tror han var til 5 undersøgelser den første uge efter han var født, hvor han blev scannet ind gennem hovedet, han blev scannet i gennem øjnene, de tog blodprøver, de tog biopsiprøver af navlestrengen. De gik helt amok, for det var som om de bare ville have ret i at han var syg.

Og de fandt ud af han ikke fejlede noget, de fandt jo kun en lille bitte ting, noget som ikke havde nogen betydning, en mikroskopisk mislyd i hjertet, og det er der rigtig mange børn der har. Jeg fik 3 linjer på en 4A side hvor de beklagede de havde taget fejl.

Og det var den eneste undskyldning jeg fik, hvor jeg egentlig kunne risikere at fjerne et sundt og raskt barn. Han bliver 18 her og går på gymnasium og har et godt liv, godt gennemsnit i skolen, og han er en super, super sød dreng.

- Sagde du nej til tilbudet ved alle dine 3 børn?
Nej, jeg havde godt nok fået foretaget scanninger – altså nakkefoldsscanninger inden 12. uge, men det har ikke været så meget for at kigge efter om der var noget galt, mere for at se barnet – det er jo så fantastisk at se det her lille væsen, der lever inde i én, og det at det lever. Men det er dog med en klump i halsen, at man ligesom venter på at sygeplejersken  måler hovedet, se hjertet slå. Idet øjeblik du ser det her barn, så er det meget svært at sige nej til det. Så tror jeg man er villig til at tage hvad som helst med – i hvert fald moderen.

- Har du noget imod fosterdiagnostik?
Nej, ikke med mindre det bliver brugt til at fremavle en bestemt type mennesker, hvis det er fordi man gerne vil have en dreng eller en pige, så synes jeg ikke at det er grund nok. Men hvis man har en sygdom, så barnet ikke på nogen måde kan ”fungere”,så synes jeg det er okay. Men aborten eller operationen bør foretages så tidligt som muligt i svangerskabet. Abort efter 12 uge burde være ulovligt uanset hvad.

 Men fosterdiagnostik for at designe ens egen børn, det siger jeg nej til!
 

[Forside] [Valg af emne] [Fakta] [Interwiev] [Mening] [Fremtiden]