VORES MENING:

Vi har meget stærke meninger i denne sag. Vi synes både at det er rigtigt og forkert at lade sig fosterdiagnosticere. Derfor har vi argumenteret både for og imod - så det er rimeligt for begge parter. Vi har også stillet spørgsmål til racehygiejnen, og om det er den moderne form for racehygiejne.

 

For:

- Hvis man i familen har en alvorlig arvelig sygdom, som man har mistanke om at det kommende barn måske kan arve. Derfor er det godt, hvis fx. man ikke havde fosterdiagnosik og fødte et barn med genfejl, og det døde efter fødslen af denne grund. Det ville både være hårdt for forældre og pårørende.

-  Hvis man kan se at fostret er skadet, på en af disse prøver, er det nok mest humant at fjerne fostret. Man skal tænke grundigt over hvad barnet selv ville have ønsket når det blev født. Det ville nok ikke være særlig dejligt at leve fx. øjne, hørelse og andre afgørende kropsdele.

 

Imod:

- Hvis den gravide vælger at få en abort, ud fra de prøver hun har fået taget, fx. en fostervandsprøve, moderkagesbiopsi eller en nakkefolningsscanning, er det ikke sikkert at disse prøver og risikovuderinger  taler sandt. Derfor er det muligt at den gravide får fjernet fostret, selvom det er sundt og raskt.

- I Kina må man kun få et barn, fordi at der er overbefolkning. Så derfor misbruger de fosterdiagnostik til at se kønnet på barnet. Hvis det er en dreng vælger nogen at beholde det, men hvis det er en pige, er der mindre chance for at den gravide vil beholde barnet. Vi synes at dette er forkert at gøre - det er at diskrimnere barnets køn. En pige kan jo være ligeså god som en dreng. Man burde ikke bestemme om man ville have barnet, ud fra dets køn.

 

Racehygiejne?

Vi begyndte at snakke om, om det er den moderne form for racehygiejne. Der kan svaret både være ja og nej.
Der er tale om den moderne form for racehygiejne, hvis den gravide vælger at få en abort, hvis at barnet er en pige, men hun ville have en dreng.
Man kan ikke sige at det er racehygiejne, når den gravide fravælger et barn, pga. at der fx. er 95% risiko for at barnet har down syndrom. Men som nævnt tidligere nævnt er risikovuderingen aldrig hunrede procent sikker.

 

Hvad ville vi gøre?

Derudover begyndte vi også at snakke om hvad vi ville gøre, hvis vi stod i den situation, hvor vi var gravide og fik at vide at der var en chance for at vores barn havde down syndrom. Selvom risikosvurderingerne ikke er helt sikre, tror vi stadig at vi ville tænke en del over det. Det er svært at forestille sig, at man står i denne svære sitauation, og bliver nød til at vælge. På den ene side ville vi nok overveje at vælge at få barnet, for vi ville elske ham/hende uanset om han/hun er helt normal, eller om han/hun er mongol. Der er jo også en chance for at barnet er helt “normalt”.      
   På den anden side, tror vi også at vi ville tænke på barnets velbefindende. Der kan ske meget med barnet. I skolen kan det blive mobbet, og generalt have et hårdt liv. Men som nævnt tidligere, er det svært at forestille sig, hvordan det er at stå i denne svære situation. Man bliver jo nød til at tage alt i betragtning.

 

[Forside] [Valg af emne] [Fakta] [Interwiev] [Mening] [Fremtiden]